Lidt af en overraskelse er undervejs på JYSK Park.
Fredag står Silkeborg nemlig over for FC København i 3F Superligaen, men det er ikke gået efter københavnernes hoved.
Mod alle odds er hjemmeholdet sensationelt foran med 3-0 ved pausen, og det er Viktor Claesson fuldkommen i chok over.
– Det er den værste halvleg, jeg har været med til i FCK.
FCK-holdet fremstod som rene statister i første halvleg, hvor fejl i defensiven kostede, og de offensive profiler på ingen måde truede Silkeborg.
Gæsterne dominerede dog mere efter pausen, men det var alt for sent til at redde noget som helst med hjem til hovedstaden.