FC Midtjylland mod Silkeborg kan blive det største brag i ottendedelsfinalerne i pokalturneringen.
De to jyske klubber blev parret i en lodtrækning i Sundby Idrætspark umiddelbart efter Brøndbys sejr på 4-1 over B93 i tredje runde.
Brøndby risikerer i ottendedelsfinalen en udekamp i Farum mod FC Nordsjælland, som dog først lige skal forbi Kolding i tredje runde torsdag aften.
Hvis FCN vinder her, er alle 12 superligaklubber med i ottendedelsfinalerne.
Ottendedelsfinalerne skal afvikles i slutningen af oktober. Kvartfinalerne spilles i december som dobbeltopgør ligesom semifinalerne, der afvikles i februar og marts.
Der er finale 14. maj på Kristi Himmelfartsdag.