Søndag aften bød på lidt af en lækkerbisken fra den engelske Premier League.
Her dannede Etihad Stadium således ramme om opgøret mellem Manchester City og Manchester United, som begge gik ind til kampen med flere svingende præstationer i bagagen.
Det stod dog hurtigt klart, at det ville blive en lang aften for det gæstende mandskab.
Haaland scorede to gange, da Manchester City i et ensidigt lokalderby vandt 3-0 over Manchester United.
Det var en tiltrængt succes for City, der havde tabt to ligakampe op til landskampspausen. Nu har Pep Guardiolas mandskab seks point for fire kampe, mens United har fire.