Froholdt fortsætter drømmestart i Porto med første mål

Victor Froholdt har taget Porto med storm.

Den danske midtbanespiller, som FC København solgte for omkring 165 millioner kroner, fik fuld tid i Portos sæsonåbner.

Mandag fik han det igen i klubben anden kamp i sæsonen, hvor Gil Vicente var modstanderen.

Og denne gang scorede Froholdt også.

Efter 20 minutter steg den tidligere FC København-profil til vejrs og headede fra kort afstand Gabri Veigas hjørnespark i nettet til 1-0.

Kantspilleren Pepe lukkede siden ballet til 2-0, og Porto står dermed noteret for maksimumpoint efter to kampe og en målscore på 5-0.