Politiet i Malmö har tilbageholdt 29 danske fodboldfans, efter at have modtaget oplysninger om, at de var på vej til Sverige “for at skabe uro”.
– På Hyllie station måtte fansene stige af toget, og ved kontrollen, som forløb roligt, blev der blandt andet fundet masker, skriver svensk politi om hændelsen.
Personerne blev sendt tilbage til Danmark for “at forhindre eventuelle alvorligere ordensforstyrrelser”, fremgår det også.
Københavns Politi oplyser, at de ikke bekendt med, at der skulle have været hændelser her i København relateret til aftenens kamp.
I forhold til eventuelle episoder i Sverige, henviser politikredsen til politiet i Malmø.
Københavns Politi oplyser videre, at de arbejder sammen med Malmø Politi og har sendt både spottere og dialogbetjente over sundet til at assistere de svenske betjente.