Det gør ondt at indkassere en scoring i de sidste minutter af en fodboldkamp. Forestil dig så at gøre det to gange på én kamp.
Sådan var Italiens skæbne i EM-semifinalen mod England, der vandt 2-1 efter forlænget spilletid.
Italienerne var ikke favoritter, men kom foran efter en halv time ved Barbara Bonansea. Det føring bevarede de helt ind i kampens overtid, hvor 19-årige Michelle Agyemang udlignede i det 96. minut og tvang kampen i forlænget spilletid.
En hård skæbne for Italien, der forsvarede sig med alt hvad de havde for at i gå straffesparkskonkurrence.
Men i det 119. minut fik England straffespark. Her brændte Chloe Kelly i første omgang, men var hurtig på returen og sparkede England i finalen, hvor de møder enten Tyskland eller Spanien.