FCK’s vej til Champions League kan gå over Øresundsbron

Mandag bliver der trukket lod til tredje runde i kvalifikationen til Champions League.

Her er de danske mestre, FC København, seedede og er blevet placeret i gruppe 1.

Det betyder, at hvis de formår at slå FC Drita fra Kosovo i anden runde af kvalifikationen kan de ryge ind i Malmö FF i tredje runde.

FC Midtjylland er også med i lodtrækningen til Europa League-kvalifikationens tredje runde klokken 13. Midtjyderne skal først slå skotske Hibernian for at kvalificere sig til runden.