Én nedrykning, to cheftrænerfyringer og en fanbase, der vil indlede en åben kamp mod de udenlandske ejere.
Der er nok af problemer i det netop nedrykkede AaB. Men nu er den gal igen. Denne gang er det arbejdsmiljøet, som halter, og det kan i sidste ende få økonomiske konsekvenser for klubben.
For ifølge fodboldmediet Tipsbladet har den tidligere træner Menno van Dam mobbet en kollega i AaB.
Og det i så høj grad, at flere af AaB-spillerne skulle være gået til ledelsen for at få cheftræneren til at undskylde.
Som tidligere AaB-dreng har Joakim Mæhle fulgt nøje med i den enorme nedtur, der har ramt klubben i løbet af sæsonen.
Og specielt de seneste uger, hvor nedrykningen blev en realitet, inden cheftræner Kristoffer Wichmann pludselig blev fyret efter blot få uger i jobbet:
»Hvis der kommer nogle ind i klubben, som ejerne ikke er glade for, så ryger de bare ud igen, hvorefter de henter nogle andre. Sådan skal det ikke være i AaB.«