Napoli vinder det italienske mesterskab

Det italienske mesterskab tilhører Napoli.

Fredag aften blev Serie A afgjort, da Napoli på hjemmebane slog Cagliari 2-0 og dermed snuppede guldet foran Inter.

Mesterskabet er det fjerde i Napolis historie, det seneste kom i 2022/2023-sæsonen.

Guldmedaljen blev fejret med en gigantisk byfest.

Scott McTominay og Romelu Lukaku scorede Napolis mål i 2-0 sejren.

I byen, hvor Diego Maradona engang herskede, havde samtlige indbyggere øjensynligt fundet vej til gaderne, og udenfor stadion navngivet efter førnævnte argentiner, blev aftenhimlen lyst op af fyrværkeri og fest.