Siden sommeren 2001 har Fredericia spillet i den næstbedste danske fodboldrække, men nu rykker holdet op.
Så kunne flaskerne endelig undslippe deres fangenskab fra køleskabet i Fredericia.
Fredag aften gjorde fodboldklubben alvor af sin flirt med at rykke op i Superligaen med en sejr over Hvidovre på 5-1.
De tre point gør, at de sikrer andenpladsen i rækken, fordi AC Horsens samtidig spillede uafgjort 2-2 mod OB.
Det er første gang nogensinde, at FC Fredericia skal spille i Superligaen. Dermed slutter en stime på 24 år i Danmarks næstbedste fodboldrække.